stx – din drømmeuddannelse starter her

Stx-uddannelsen fra Slagelse Gymnasium åbner mange døre

Med en uddannelse fra det almene gymnasium, stx, vil du hos os få et engagerende forløb, hvor du vil flytte dig både som menneske og fagligt.

At vælge stx er en god investering i din fremtid. Den 3-årige stx-uddannelse åbner som udgangspunkt dørene op til alle videregående uddannelser hvad enten du drømmer om at blive dyrlæge, sygeplejerske, ingeniør, jurist, læge, skolelærer, musiker, fysioterapeut, biomediciner, tolk, gymnasielærer, socialrådgiver eller journalist.

Hvis du vil vide nøjagtigt, hvilke uddannelser netop din studieretning giver adgang til, anbefaler vi, at du bruger UddannelsesGuidens adgangskort. BESØG UG’S ADGANGSKORT HER. Hvis du vil læse, hvad de forskellige fag på stx går ud på, kan du læse om dem alle sammen i lærerplanerne på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. FIND DEM HER

På Slagelse Gymnasium er mulighederne mange. Vi er et stort og levende gymnasium, og du har derfor mulighed for at vælge mellem mange forskellige spændende studieretninger og valgfag. Uanset om du er til naturvidenskab, sprog, samfundsfag eller musik, så har vi en studieretning til dig, og du kan være med til at sætte dit eget præg på uddannelsen.

Når du begynder på stx: Grundforløb + studieretningsforløb

Den 3-årige uddannelse på stx er sammensat af et grundforløb på tre måneder, der varer fra august til november, og et studieretningsforløb i resten af perioden.

De fag, du har, er opdelt i obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Der er flest af de obligatoriske fag (ca. 70% af uddannelsen), og du skal selv vælge studieretningsfag og valgfag. Et valgfag kan være et helt nyt fag eller et fag på højere niveau end det obligatoriske.  I hver studieretning er der 2-3 studieretningsfag, som giver studieretningen et særligt fokus.

Uanset hvilken studieretning, du vælger, kan du med din stx-eksamen søge om optagelse på en videregående uddannelse, men dine valg af fag er ikke helt uden betydning.

Mange videregående uddannelser har specifikke adgangskrav, og der kan være krav om bestemte fag på bestemte niveauer. Fagene findes på 3 niveauer: A-niveau (det højeste), B-niveau og C-niveau. Du kan se, hvilke valgfag vi tilbyder, i næste afsnit under videoen.

Hos os er grundforløbet sammensat af følgende fag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Idræt
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • 2. fremmedsprog, et af følgende fag: fransk, spansk eller tysk
  • Et kreativt fag: billedkunst, drama, mediefag eller musik
  • Naturvidenskabeligt grundforløb
  • Almen sprogforståelse

Studieture og IT
Vi er rigtig glade for at tilbyde alle elever på 2. år en studietur, såfremt vi må rejse. Denne skal du selv betale.

På Slagelse Gymnasium afholder vi moderne, innovativ og digitaliseret undervisning. Derfor forventer vi, at alle elever medbringer deres egne bærbare computere til undervisningen.

Valgfag på stx

Mange videregående uddannelser har specifikke adgangskrav, og der kan være krav om bestemte fag på bestemte niveauer. Se hvilke valgfag vi udbyder herunder.

Valgfag på A-niveau

  • Biologi
  • Engelsk
  • Fysik
  • Kemi
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • Tysk-fortsætter

Valgfag på B-niveau

  • Biologi
  • Filosofi
  • Fysik (kun i 3.g)
  • Idræt (kun i 3.g)
  • Informatik
  • Kemi
  • Latin
  • Naturgeografi
  • Psykologi
  • Religion (kun i 3.g)
  • Samfundsfag
  • Det valgte kreative fag på B-niveau: billedkunst, drama, mediefag, musik.
 

Valgfag på C-niveau

  • Astronomi
  • Erhvervsøkonomi
  • Filosofi
  • Latin
  • Psykologi
  • Statistik
  • Et ikke tidligere valgt kreativt fag:billedkunst, drama, mediefag, musik

Naturvidenskabeligt valgfag på C- niveau

  • Biologi
  • Informatik
  • Kemi
  • Naturgeografi

 

 

 

Sammensæt selv en studieretning

Prøv vores studieretningsberegner. Den giver dig mulighed for at afprøve alle de spændende valg af studieretninger og valgfag, som du får på Slagelse Gymnasium. Klik dig igennem boks for boks - det er nemt og spændende. Hvilke valg tager du?

Du skal foretage to vigtige valg før du starter på stx

Der er to vigtige og bindende valg, du skal foretage, allerede når du søger ind på gymnasiet. Det ene er valget af 2. fremmedsprog, det andet er valget af kreativt fag.

Du har to muligheder for 2. fremmedsprog:

1. Du fortsætter med det sprog, du har haft i grundskolen (tysk eller fransk).

  • Fortsættersprog er på B-niveau og afsluttes efter 2.g.
  • Du har mulighed for at opgradere til A-niveau i 3.g.

2. Du vælger et nyt begyndersprog: fransk eller spansk.

  • Begyndersprog er på A-niveau og afsluttes efter 3.g.

Det andet valg du skal foretage er valget af et kreativt fag.

Du har fire muligheder for valg af kreativt fag:
1. Billedkunst
2. Drama
3. Mediefag 
4. Musik. 

Hvis du ønsker studieretningen med Musik A, kan du med fordel vælge musik C som dit kreative fag.

Mød dine undervisere på stx

  • Annemette Plambech

    Engelsk, spansk

  • Anton Bjerregaard

    Historie, musik

  • Hans Kilen

    Kemi, matematik

  • Maiken Friis

    Oldtidskundskab, studievejleder

  • Per Vollmond

    Naturgeografi, samfundsfag

  • Sophia Kjeldmand

    Idræt, engelsk

  • William Bjarnø

    Engelsk, mediefag

Vil du søge optagelse på stx?

Til dig, som ønsker at starte på stx og blive elev på Slagelse Gymnasium så kan du søge direkte i forlængelse af 9. eller 10. klasse hvis

  • Din skole vurderer, om du er uddannelsesparat.
  • Du opfylder adgangskravene – se nedenfor.
  • Du sender ansøgningen elektronisk til os via www.optagelse.dk inden den 1. marts 2024.
  • Dine forældre har underskrevet din ansøgning.

Hvordan bliver jeg optaget?

Optagelsen foregår på et ansøgningsskema, som du finder på www.optagelse.dk. Fristen er den 1. marts. Du skal tilkendegive, hvilket 2. fremmedsprog og hvilket kreativt fag du ønsker.

Hvis du ønsker optagelse på stx efter 9. klasse, skal du:

  • Have søgt rettidigt, det vil sige sendt din ansøgning og studievalgsportfolioen inden den 1. marts.
  • Være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse.
  • Have modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9.klasse, f.eks. tysk eller fransk.
  • Bestå folkeskolens afgangseksamen.
  • Mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen.
  • Hvis du ikke får mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver, har du krav på optagelse, hvis du: Får et gennemsnit på mindst 3,0 i de lovbundne prøver, eller får et gennemsnit på mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver og gennemfører en vejledningssamtale med rektor på Slagelse Gymnasium.

Se grafik om adgangskrav til stx direkte efter 9. klasse

Hvis du ønsker optagelse på stx efter 10. klasse, skal du:

  • Have søgt rettidigt, det vil sige sendt din ansøgning og studievalgsportfolioen inden den 1. marts.
  • Opfylde de samme krav som gælder for 9. klasse.
  • Være vurderet uddannelsesparat ved afsluttende standpunktskarakterer i 10. klasse.
  • Have fulgt undervisningen i 10. klasse i dansk, engelsk og matematik og gået til prøve i alle tre fag.

Se grafik om adgangskrav til stx direkte efter 10. klasse

Forlænget mulighed for retskrav

  • Hvis du søger om optagelse senest 2 år efter, at du er gået ud af 9. klasse eller 1 år efter du er gået ud af 10. klasse, kan du stadig have retskrav på optagelse.
  • Retskravet kræver at du har opfyldt alle adgangskrav i 9. klasse eller i 10. klasse.

Optagelsesprøve

Hvis du ikke opfylder adgangskravene kan du alligevel søge om optagelse på Slagelse Gymnasium. Hvis dette er tilfældet, vil du blive indkaldt til en optagelsesprøve og en optagelsessamtale. 

Optagelsesprøven er en 4 timers skriftlig prøve i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Den foregår normalt i perioden april-juni. Nærmere information følger, når du bliver indkaldt til prøven.
Optagelsessamtalen foregår, når Slagelse Gymnasium fra Børne- og Undervisningsministeriet har modtaget resultatet af din optagelsesprøve. Den vil normalt blive afviklet i slutningen af juni eller starten af juli. Nærmere information følger, når du bliver indkaldt til samtalen.

Besked om optagelse

  • Ca. 8. maj 2024 modtager du et brev i E-Boks om, at vi har reserveret en plads til dig. Dette betyder, at du er optaget på Slagelse Gymnasium, hvis du opfylder adgangskravene.
  • Senest slut juni får du endelig besked om optagelse.

Støtte til at gennemføre din uddannelse

Har du læseproblemer, et fysisk handicap, et psykisk handicap, eller en kronisk sygdom, kan du få særlig vejledning, støtte og hjælpemidler, så du kan gennemføre din uddannelse på Slagelse Gymnasium. Hvis du har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder må du derfor meget gerne notere det i din ansøgning eller give Slagelse Gymnasium direkte besked derom.

Yderligere information

Du kan finde yderlige information på Uddannelsesguiden https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser

samt på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/adgang-og-optagelse

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte skolen for yderligere information på tlf. 58 55 59 59