Brobygning – Kom på besøg hos os

Brobygning

Kære kommende brobygningselev på Slagelse Gymnasium

Som elev i grundskolen har du alle tiders mulighed for at komme i brobygning på Slagelse Gymnasium og få en oplevelse af skolen, de mange valgmuligheder med hensyn til fag, studieretninger samt et skolemiljø med et godt fællesskab og høj faglighed.

Du har disse to muligheder:

  • I 8. klasse kan du komme på introduktionskursus på Slagelse Gymnasium i to til tre dage. Undervisningen foregår typisk fra 8:15 til kl. 13:50.
  • I 9. og 10. klasse har du igen mulighed for brobygning, som varer mellem to og fem dage.

Som brobygningselev på Slagelse Gymnasium får du bl.a. mulighed for at:

  • få en forsmag på hvad der kendetegner vores to uddannelser stx og hf
  • få et indblik i fag, som du kender på forhånd og fag, som er nye for dig
  • få et klart billede af, hvad det vil sige at være gymnasieelev, både fagligt og socialt
  • få et indblik i skolens fantastiske studiemiljø
  • få mulighed for at komme ud i en gymnasieklasse og overvære undervisningen
  • få mulighed for at tale med gymnasieelever om, hvordan det er at gå i gymnasiet – fagligt og socialt

Det er din egen skole i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) der sørger for, at du kan komme i brobygning. Kontakt derfor din skole eller UU, hvis du har brug for at vide mere om dine muligheder.

Du er altid velkommen til at kontakte Slagelse Gymnasium. Du kan skrive eller ringe til vores studiesekretærer, hvis du har spørgsmål vedrørende brobygning.

Hvis du vil vide mere om vores hverdag på Slagelse Gymnasium kan du fx følge os på Facebook.

Vi glæder os meget til at se dig på Slagelse Gymnasium!