Onsdag d. 29. januar kl. 19.00 er der premiere på Slagelse Gymnasiums årlige skolekomedie. I år iscenesættes Thor Bjørn Krebs stykke Om Tommy.
Yderligere spilles der torsdag og fredag, begge dage kl. 19.00. Billetterne koster 50,- kr. og kan købes på Studiz, eller der kan betales med MobilePay i døren.
Om Tommy handler om en dansk soldat, der udsendes til ex-Jugoslavien. Tommy og hans soldaterkammerater har et romantiseret billede af, hvad det vil sige at være i krig, men Tommy erfarer hurtigt, at der intet romantisk er ved at kæmpe. Tommy bliver presset psykisk gennem hans oplevelser med krigens gru og også på hjemmefronten presses de pårørende.
Vi gør venligst opmærksom på, at tobaksrygning på skolens område ikke er tilladt. Med hensyn til parkering henstiller Lidl til, at I ikke parkerer på deres parkeringsplads. Overtrædelse af reglerne vil ifølge Lidl medføre bøde eller fjernelse af bilen for egen regning.
Alle billetter scannes i døren, og når en billet er registreret som ankommet, kan man ikke komme ind på den samme billet igen.
Dørene åbnes kl. 18.00 Der er en pause i musical på 20 min., hvor der er mulighed for at købe drikkevarer.
Billetter
Billetter koster 50,- kr. og kan købes på Studiz eller i døren med MobilePay. Vi glæder os til at se jer!